Skip to content

3 luksustiltag i hjemmet

4 år ago

433 words

Vi fortjener alle lidt luksus indimellem, men hvordan får du egentlig mest for pengene, når du vil forkæle dig selv med en lidt større gave? Vi kigger i denne artikel på nogle helt konkrete elementer, du kan implementere i dit hjem, som både har en vis praktisk og æstetisk kvalitet.

Jacuzzi – uanset om det er ude eller inde

Et varmt boblebad er svært at overgå, når der skal selvforkæles, men det er de færreste af os, der har et decideret jacuzzi, hvor man kan styre niveauet af bobler og tilmed få massage. Vi har højst et badekar, og selv dét er efterhånden et sjældent syn.

Med et jacuzzi kan du sætte prikken over i’et på en fredag aften i selskab med en, du holder af, og du kan samtidig give dit hjem et særdeles eksklusivt indtryk. Du kan både finde jacuzzier til indendørs og udendørs brug, selvom vi anbefaler den udendørs løsning, da der er noget helt særligt over en aften i vandet under en klar stjernehimmel.

Intelligent lys og lyd

Dagene med en lille køkkenradio er ovre, og vi skal have det fulde surround-system, når gæsterne skal imponeres. Og vi kan faktisk gøre det ekstremt let for os selv med intelligent lys og lyd, der kan integreres i hjemmets hjørner. Det intelligente består i, at man kan finde løsninger, som er stemmestyrede, eller som reagerer når du klapper.

Bare rolig – disse systemer kan også styres fra app og brugervenlige fjernbetjeninger, selvom den optimale luksus består i, at man ikke skal røre en finger for at spille det, man gerne vil høre eller se. Hvis du har hivet en date med hjem, er der ikke noget, der udtrykker mand med styr på livet som et lys-lyd-setup, der bare spiller.

Det komplette sous vide-sæt

Hvis du har tiden og overskuddet til det, kan sous vide-madlavning være ret luksus. Hvis du ikke helt ved, hvad sous vide er, er det en madlavningsmetode, hvor man pakker maden i vakuumposer og tilbereder kødet i vandbad ved meget specifikke temperaturer. Det giver kødet en helt særlig mørhed, som enhver gastromand sætter pris på.

Sous vide er en kunst i sig selv, og derfor skal du have noget helt bestemt udstyr til at lave på denne måde. Det kræver tid, så ikke begiv dig ud i dette, hvis du vil lave mad på 5 minutter.