Skip to content

Historien om byKlipKlap

8 år ago

670 words

Hvad gør man, når man ikke kan finde det man søger? Hvis lige præcis det man skal bruge, bare ikke findes på markedet? Hvis man er Pia Lauritsen, laver man det selv.

Det Pia ledte efter, var en hygge- og tumlemadras til hende selv og hendes baby. Et sted på gulvet, hvor de kunne lege sammen, og gerne med en funktion der kunne styrke motorikken hos hendes søn. Efter lang tids resultatløs søgen, kom hun til den erkendelse, at hvis hun ville have den rigtige løsning, var hun nødt til at fremstille den selv.

Familietid
I en nylig undersøgelse over ting børn ville ændre i familien hvis de kunne, ligger ønsket om mere tid sammen med far og mor klart i toppen. Der er kort sagt for meget mobil, tablet og Netflix og alt for lidt hyggetid. En stor del af succesen, hænger sammen med at madrassen inviterer til samvær. De færreste har plads til en permanent løsning midt i hjemmets hjerte, når der skal tumles med baby. Derfor er det dejligt, at madrassen er så nem at folde ud og pakke væk igen – den bliver simpelthen oftere taget i brug. ByKlipKlap følger med børnenes udvikling. Det der er en tumleplades for de helt små, bliver til hule og rutchebane for de lidt større børn. Når ungerne selv når Netflixalderen, er madrassen det oplagte sted for hele familien at se film sammen.

Motorik
Alderen 2 – 5 år, har særligt fokus i udviklingen af børns motorik. Krydsmønsteret, der lærer barnets to hjernehalvdele at arbejde sammen, skal øves og integreres. Det er vigtigt at dit barn motiveres til at kravle og rulle rundt på gulvet, så det er styrket i at håndtere kommende motoriske udfordringer.
Det er en meget vigtig periode i barnets udvikling, og derfor er det vigtigt at pladsen og tiden til tumleleg prioriteres. Skab rammerne. Lad der altid være noget at kravle op på og ned ad igen. Børn skal gøre sig deres egne motoriske erfaringer, så de bliver i stand til at mærke kroppen, og alt det den kan. De styrkes i deres egen vurdering af hvad de kan klare og hvad de endnu skal have hjælp til.
Husk, de kan mere end du tror og de skal have lov til at øve sig – naturligvis under kærligt opsyn.
Balancen udvikles også i denne alder, og svingture og luftture er med til at stimulere barnets balanceevne. Lad dem gøre egne erfaringer – og lad dem falde blødt når det går galt. Hvis balanceevnen ikke udvikles tilstrækkeligt, bliver det svært at stå og sidde stille senere i livet.

En virksomhed i vækst
Pia Lauritsen driver i dag en virksomhed, der ikke bare har til formål at hjælpe børns udvikling. Godt design har fra starten været et væsentligt parameter for hende. Hvad nytter det at have den gode tumleplads og familiemadras, hvis den enten slides op, eller ikke er til at holde ud at se på. Ud over det funktionelle, er der fokus på bæredygtig fremstilling og holdbart design. Madrassen skal være en gevinst for hjemmets indretning, og den skal kunne holde både til familiens brug og indretningsmodens skiftende tendenser.
By KlipKlap er møbelstoffer og læder i lækre kvaliteter, med knapper i smarte kontrastfarver og en lang række farvekombinationer. Sortimentet udvides konstant, og ud over de multifunktionelle madrasser, er det også muligt at vælge børnestolene KK Kids Chairs. En børnestol i 2 størrelser, fremstilles i kvalitetsskum, betrukket med møbelstof. Seneste skud på stammen er KK Daybed. En koldskumsmadras, betrukket med Nebula tekstil fra Kvadrat. Rammen er naturligvis udført i FSC certificeret egetræ.
Hold øje med Pia’s univers – der kommer helt sikkert mere fra hende.