Skip to content

Hold styr på håret med en badehætte

6 år ago

567 words

Hvis du elsker at svømme, kender du sikkert alt til, at dit hår bliver udtørret og nemt knækker. Dette skyldes, at såvel klorholdigt vand som saltvand udtørrer hårstråene, så de bliver porøse og skrøbelig. Nogle svømmere oplever tilmed misfarvninger af håret, hvis de opholder sig i klorholdigt vand i længere tid, eller flere gange om ugen. Klorholdigt vand findes overvejende i swimming pools, for eksempel i svømmehaller, hvor klor tilsættes vandet for at dræbe bakterier.

Desværre har klor den uheldige bivirkning, at det virker udtørrende på hud og hår. Saltvand, som vi finder det i havet, nedbryder også hårstrået. Og derfor er det vigtigt at du – såfremt du ønsker at bevare dit hår sundt, elastisk og glansfuldt – beskytter det, hver gang du svømmer, uanset om din svømmetur foregår i havet eller i en svømmehal.

Badehætten – hygiejnisk og beskyttende

Flere og flere svømmehaller har tilmed indført påbud om, at de besøgende skal anvende badehætter af hygiejniske årsager. Løse hår, som flyder frit i bassinet, kan tilstoppe riste og filtre. Dertil kommer, at det er decideret ubehageligt at få fingrene filtret ind i andre menneskers hår, når man tager et svømmetag.

Find en smart og behagelig badehætte, som passer til dig og dit hår

Du er måske forbeholden over for det at købe en badehætte, fordi du har haft ubehagelige oplevelser med gummihætter, som strammede eller ødelagde håret. Men du kan være ganske rolig – nutidens badehætter er helt anderledes komfortable, og findes i mange forskellige varianter. Er du for eksempel mest til hurtigsvømning, eventuelt på konkurrenceniveau, kan du sagtens finde en stramtsiddende badehætte i latex eller silikone.

Foretrækker du en mere løstsiddende model til almindelig motionssvømning eller badning ved stranden, kan du vælge en af de elegante badehætter. Disse badehætter er stadig vandtætte, men ligner i udformning mere en hat eller en turban. Badehætter med stof på ydersiden og velcro lukning bagtil egner sig især til en eftermiddag ved poolen eller på stranden, hvor håret skal beskyttes ved kortere badeture.

Badehætter til langt hår

Et af de mere velkendte problemer, man kan komme ud for, når man ifører sig en badehætte, er, at der ikke er plads til det lange hår. Du kan heldigvis få en badehættemodel, som tilgodeser langt hår. Disse badehætter har ekstra plads i pulden, og slutter samtidig lige så tæt som en konventionel badehætte.

På badehaette.dk kan du finde et bredt og velassorteret udvalg af badehætter til kvinder, mænd og børn.