Skip to content

Sjove aktiviteter til din sommerferie i Danmark

3 år ago

323 words

Af åbenlyse årsager er mange danskere nødsaget til at lægge sommerferieplanerne om for andet år i træk. Udlandsrejserne er aflyst eller udskudt, mens andre slet ikke tør sætte deres penge i flybilletter, de ikke ved om bliver realiseret. Dertil er de fleste sommerhuse ved at være lejet ud for resten af året, og derfor er det ved at være tid til at tage en beslutning om årets sommerferieplaner, før alt er udsolgt.

Hold ferie herhjemme

De gode nyheder er, at der er masser af sjove og spændende aktiviteter herhjemme i Danmark, både for singler, par, venner og store og små familier. Sommerferie i Danmark er ikke så ringe endda, skal det vise sig. Og mange danskere har da også fået øjnene op for alt det, vores lille land har at byde på, gennem de sidste år.

Aktiviteter ved vandet

En af de helt store fordele ved Danmark er, at vi har vand mere eller mindre hele vejen rundt, uanset hvor i landet du bor. Derfor er det helt oplagt at planlægge aktiviteter ved kysterne og i vandet.

Eksempelvis kunne I leje et sommerhus ved vandet og bruge dagene ved stranden med at slikke sol, læse bøger, bygge sandslotte og dyrke strandsport som f.eks. beachvolley. Oppustelige badedyr er også populære, og især børn kan få mange timer til at gå med at flyde rundt på dem. Bare husk at holde øje med, at de ikke driver for langt ud. Sæt evt. en lang snor i badedyret, så du har kontrol.

Undervandsaktiviteter

Selvom mange tror, dykning er noget, man skal til udlandet for, så er dykning i Danmark faktisk helt oplagt. Der findes mange udbydere, der tilbyder både dykkerkurser, ture og leje af udstyr, hvis I er eventyrlystne og vil prøve noget anderledes i år.