Skip to content

Fem grunde til, at du skal vælge et soldrevet springvand til haven

6 år ago

652 words

Har du en havedam, er det oplagt, at du sætter et springvand op i den, da det kan være med til at give noget mere liv til haven og gøre den rigtig flot og smuk at se på. Når du skal vælge et springvand, er det en god ide, at du vælger et, der bruger solenergi. Læs nedenunder de fem gode grunde til, at du skal vælge et springvand, der kører på solenergi,. 

På webshoppen solarcamp.dk kan du købe en lang række forskellige springvand, fælles for dem er, at de bruger solens stråler som energikilde. Du kan for eksempel få et minispringvand, hvis du har en lille havedam. Du kan også få et større og mere fontænepræget springvand, hvis du har en større havedam. 

1. Du slipper for at trække ledninger

Når du skal sætte et springvand op i haven, der kører på el vil du være nødt til at trække ledninger fra dit hus for at få det til at virke. Det er rigtig irriterende for dig og kan også komme til at koste dig en del penge og tid. Ikke mindst hvis du gerne vil have gravet ledningerne ned i haven, så man ikke kan se dem. Alt det slipper du for, når du køber et springvand, der kører på solenergi. 

2. Du kan nemt gemme solpanelet 

For at kunne optage solens stråler har springvandet brug for et solpanel. Det står for sig selv og er forbundet til springvandet med et kabel. Det behøver derfor ikke at stå lige ved havedammen. Du kan gemme det i et blomsterbed eller et andet sted, hvor det ikke er lige så synligt, men hvor der stadig er masser af sol. 

3. Solenergi er godt for miljøet

En tredje grund er, at det er godt for miljøet, at du bruger solenergi. For nogle er det helt uvæsentligt, om deres springvand er godt for miljøet eller ej, for andre er det meget vigtigt, at det er det. Det kan variere meget fra person til person. Det er dog et faktum, at dit springvand ikke udleder nær så meget CO2, når det kører på solenergi, som hvis det kørte på almindeligt el. Det kan derfor være en god måde at blive lidt mere klimavenlig. 

4. Du kommer ikke til at bruge ekstra el

Når dit springvand kører på solenergi og dermed ikke bruger el, kommer du ikke til at bruge ekstra el på at have det stående tændt. Det kan være irriterende at få en meget højere elregning, efter at du har sat et springvand op i din have. Så er det en langt bedre ide, at du udnytter den gratis energi fra solen. 

5. Springvand med batteri kan køre, når solen ikke skinner

Hvis du er bange for, at dit springvand med solenergi kun kan køre, når det er godt vejr, er det en god ide for dig, at du køber et med batteri. Der kan det nemlig gemme noget af energien, så springvandet også kan køre, når det er overskyet og om aftenen, når solen ikke skinner. Det giver dig et flot springvand i flere af døgnets timer.