Skip to content

Hvad er en stomi?

2 år ago

333 words

For at forstå ordet stomi skal vi en tur til grækenland. Ordet kommer af oldgræsk og betyder mund eller åbning. På huden ligner stomi’en indersiden af munden. Den minder om en rødlig ventil. Den har ingen nerver, så den er helt følelsesløs.

Åbningen er lavet med fuldt overlæg. Der er altså ikke fare for at en stomi kan udvikle sig af sig selv. Den er lavet for at personen kan komme af med afføring igennem det kunstige hul.

Stomi i tyktarmen

Der er forskellige typer stomier. Når en person får en åbning der er forbundet til tyktarmen kan den enten være permanent eller midlertidig.

Afføringens konsistens kan variere alt efter hvor på tyktarmen åbningen er lavet. Jo længere afføringen opholder sig i tarmen, jo mere fast bliver den. Så hvis den er i starten af tyktarmen vil den være næsten flydende.

Afføringen ender i en stomipose

Patienten monterer en stomipose på åbningen som tarmen bliver tømt i. Der er ikke en lukkemuskel på åbningen, så derfor er det nødvendigt med en pose.

Det kræver lidt tilvænning at bruge en pose, men det er relativt problemfrit for de fleste. Som regel bliver både liv og helbred væsentligt bedre. En stomipose kan forbedre livskvaliteten radikalt.

Den hyppigste grund til indgrebet er at patienten har kræft. Men det kan også skyldes for eksempel stærkt irriteret tyktarm hvor patienten kan risikere at ende med alvorlige psykiske og fysiske men.

Helt normal hverdag

Det kan være en drastisk forandring at få lavet indgrebet. Men hverdagen behøver ikke at ændre sig for patienten. Det er stadig muligt at gå på arbejde og dyrke fritidsaktiviteter.

Kosten behøver ikke at ændre sig medmindre der er nogle særlige grunde til det. Tarmen fungerer som normalt. Indgrebet har heller ikke nogen indflydelse på det sociale liv.