Skip to content

Hvordan vælger man den rigtige parasol til caféen eller restauranten?

6 år ago

536 words

Når du skal vælge parasol til caféen eller restauranten, så er det vigtigt at forberede dig en smule, så du får truffet det rigtige valg i første omgang. Til at starte med handler det om at finde en leverandør, der står inde for kvaliteten – det kan nemlig være svært selv at vurdere den. Når leverandøren er fundet, så skal du i gang med at finde ud af hvor og hvordan parasollen skal bruges, hvor mange der skal kunne være under den og hvordan den skal se ud. Læs vores lille guide, og kom nærmere det rette valg af parasol.

Fastmonteret eller fleksibel løsning

Først og fremmest skal du overveje om den løsning, du har brug for, skal være fastmonteret eller fleksibel. Det har nemlig stor betydning for valget af parasol og ikke mindst for størrelsen på de modeller, du kan vælge imellem.

En fastmonteret parasol kan, som navnet antyder, ikke flyttes. Til gengæld giver denne løsning mulighed for nogle ret store parasoller, der kan skærme for mange gæster på én gang.

En fleksibel parasol kan flyttes rundt og placeres der, hvor den gør mest nytte. Til gengæld kan du ikke få helt så god dækning som ved den fastmonterede løsning, og det betyder, at du muligvis er nødt til at investere i flere parasoller.

Indbygget varme og lys

Når du har fundet ud af, om parasollen skal fastmonteres eller ej, så kommer vi til spørgsmålet angående funktion. Skal parasollen for eksempel have indbygget lys og varme, så du kan skabe en hyggelig stemning for dine gæster eller skal den udelukkende skærme for regnen, hvis vejret ikke er til udendørs servering. 

Hernæst skal du overveje, om den skal styres ved hjælp af fjernbetjening eller om du kan nøjes med en traditionel manuel styring.

 

Reklamer på parasollen

Når du alligevel er i gang med at bruge penge på parasoller, så kan du med fordel overveje, om der skal trykkes reklamer på den. Skal der det, er det væsenligt, at du vælger en leverandør, der tilbyder dette.

Farver, former og størrelser

Sidst men ikke mindst skal du overvejer både farver, former og størrelser. Som udgangspunkt er de fleste parasoller enten grå, sorte eller beige, men du kan også søge aktivt efter andre farver, hvis det passer til din café eller restaurant. Formen er enten rund eller firkantet, og her gælder det, at de runde fylder mindst rent visuelt – til gengæld skærmer den runde model også for færrest gæster på én gang.