Skip to content

Legetøj og hygge med Maileg

5 år ago

260 words

Så er det blevet tid til at omforme dit hjem til et mekka af hygge og stemning – det er (endelig) snart jul! Derfor skal du læse godt efter nu, for her kommer et lille indlæg om brandet Maileg, som er mestre i at designe produkter, der kan give den helt rette stemning i dit hjem i denne tid.

Maileg fremstiller legetøj og hyggeligt pynt til jul og påske. Deres sortiment er især kendt for deres skønne nisser, mus og kaniner, som leder tanker tilbage til gammel tid, hvor alting (måske) var lidt mere hyggeligt. Nisserne kommer i mange forskellige former – både stofnisser, som børnene kan lege med og faste figurer, som kan stå og pynte. Der kommer nye nisser til familien hvert eneste år. De søde små stofmus, som ofte bor i en tændstikæske er ikke til at stå for. Man kan også få et lillebitte legehus til dem og andre små møbler. 

Julepynt og påskepynt er som sagt også noget af det, som Maileg brillerer med. De skønneste små julefigurer som fx kringler, nisser flag til ophæng på juletræet. De har også gavepapir og servietter, der giver den rigtige stemning. Søde, bløde julegrise er også en af klassikerne i deres sortiment.