Skip to content

Sådan passer du bedst på dine objekter på arbejdspladsen

4 år ago

416 words

Når vi arbejder i industrien eller på byggepladsen, udsættes de materialer og objekter, vi arbejder med, for en stor del slid. Det kan komme fra vind og vejr, men det kan også komme fra direkte brug af objekterne. Vi giver dig her råd til, hvordan du sikrer den bedste levetid på dine objekter og dit udstyr, så det ikke er noget, du skal investere i foreløbigt.

Krympeplast i stedet for presenninger

Presenninger har styrker og svagheder. Det tager ganske kort tid at lægge en presenning på, men det holder ikke rigtig i længden, hvis det for alvor er vigtigt at holde vind og vand væk fra det objekt, man forsøger at dække ind. Det er i hvert fald ikke en løsning, man kan regne med.

I stedet bør du benytte krympeplast, som faktisk har lidt samme funktion, men sikrer dig en markant bedre beskyttelse, fordi materialet holder helt tæt. Det er let at arbejde med og kan strækkes over store arealer, hvorefter det er meningen, at man skal opvarme plasten med en varmepistol, hvilket gør, at plasten krymper om objektet.

Du skal ikke bekymre dig for, om objektet kan ånde, fordi krympeplast er åndbart, og samtidig kan man finde løsninger med lynlås, så du altid kan få adgang til det afdækkede materiale.  

Opbevar dine materialer indenfor om vinteren

Og for den sags skyld resten af året, hvis det er muligt for dig. Udover kontinuerligt brug er der ikke noget, der slider på dine materialer og objekter som vind og vejr. I Danmark er vejret ret ustabilt, og der kan i perioder være en slidende vind og regn, som påvirker dine materialers effektivitet.

Det store spørgsmål for dig lyder: Er det en investering værd at tilkøbe sig ekstra plads, eller vil du hellere optimere dit udstyr og materialer løbende? Du vil på en eller anden måde komme til at betale for at holde dit udstyr ved lige. Hvis du har dyre maskiner og materialer, der bliver helt ødelagt af fugt og vind, er det afgjort den bedste investering at finde et sted at opbevare udstyret i stedet for at købe nyt.

Hvis du ikke har opbevaret dine materialer ordentligt, er det heller ikke sikkert, at forsikringen dækker, hvis uheldet skulle være ude. Tjek her op, hvad din forsikring præcis siger om dette punkt.